mandag den 3. oktober 2011

Livin' it up!

Min kæreste O og jeg planlægger at flytte fra vores lille 40 kvm lejlighed til noget lidt større, som ligger lidt tættere på mit studie. For øjeblikket pendler jeg 5 timer alle hverdage mellem Odense og Midtjylland - når busserne, DSB og Arraiva ikke trækker tiden ud, ahem ;)

Hvis vi flytter til Skanderborg, skal jeg kun slås med DSB og Odenses busser, og det bliver helt sikkert mere overkommeligt, når DSB ikke altid skal være til tiden indenfor 4 minutter, for mit næste tog ikke kører fra mig.

I forbindelse med flytningen er jeg begyndt at overveje en masse nye indretningsideer, både detaljer og helheder. Vi har nemlig ikke helt fastlagt os på en bestemt stil i vores indretning. Lige nu er lejligheden meget minimalistisk - møblerne er sorte og hvide, simpelthen for ikke at overvælde den begrænsede plads. Som pynt har vi røde elementer - en flot rund vinflaske, fyrfadsstager, puder og frugtskål krydret med små 'farvepops'. Vores køkkenskeer er mintgrønne, lysene er pink, grønne, gule og lyseblå og akvariet har grønne og brune planter med fisk i gul, orange, grøn og blå.

Men vi mangler noget HYGGE! Stedet her har mest af alt været en nødløsning, da vi ikke kunne finde andet, mens vi skulle. Derfor har vi heller ikke lagt vildt meget energi ind i hyggepynt, og det giver et noget kedeligt udtryk. Vi vil gerne finde nogle flotte malerier, lækre tæpper, en mere komfortabel sofa og generelt noget mere sammenhæng i møblerne.

But which style to choose? Jeg kan egentlig godt lide ideen med den minimalistiske stil, for jeg synes, det ser flot ud! Det er bare ikke specielt hyggeligt, og det SKAL mit hjem være. Basta. :)

Den romantiske stil er sød og fin, men bliver samtidig for girly til mig - jeg vil gerne have det lidt mere råt. Vintage synes jeg ser fedt ud, men jeg har aldrig været så god til at rode ned i alle tingene og finde det helt rigtige. Men jeg vil rigtig gerne have arbejdet det ind i den nye lejlighed - i elementer. Jeg er helt syg med gamle læderkufferter, slidte bøger, fotolamper og gamle kameraer. I farveområdet tænker jeg brunlige toner - mørk brun, beige, sand, offwhite og sådan. Men jeg elsker også pangfarver, som virkelig giver energi! Så måske stuen skal være hyggekrog, og køkkenet skal være mere en powerbombe...? Der er næsten for mange muligheder :)

Nogle af de elementer jeg leder lidt efter:
Vintage(inspireret) ur: http://www.flickr.com/photos/nigeldourley/548526885/
Slidte bøger: http://www.123rf.com/photo_10422089_still-life-made-of-old-worn-books.html
 - de kunne eventuelt også limes sammen, og bruges som natbord.
Fuglebur - måske med en plante i, eller nogle store lys: http://www.google.com/imgres?q=vintage+bird+cage&hl=da&rls=com.microsoft:da&tbm=isch&tbnid=h0NbJ81D5sX24M:&imgrefurl=http://graphicsfairy.blogspot.com/2010/11/vintage-image-wonderful-bird-cage.html&docid=6rnYyz8_onWuOM&w=706&h=1600&ei=LlWITrHnIub74QTMz82SDw&zoom=1&iact=hc&vpx=596&vpy=66&dur=8383&hovh=338&hovw=149&tx=66&ty=173&page=6&tbnh=147&tbnw=61&start=64&ndsp=13&ved=1t:429,r:3,s:64&biw=1140&bih=524

Ingen kommentarer:

Send en kommentar