I går eftermiddag blev den længe og meget frygtede mediejuraeksamen overstået. Det var den underligste skriftlige eksamen jeg nogensinde har været med til. Først nægter den computer jeg bliver stationeret ved at logge på.
Efter skiftet til en ny pc og fire minutter inden vi skal i gang med eksamen, kommer Center for Journalistiks IT-guro stormende gennem lokalet og siger, at vi bilver et kvarter forsinkede. Det når de ellers meget flinke ældre eksamensvagter åbenbart at glemme på et øjeblik, for klokken 9.00 sharp begynder de alligevel at uddele opgaver. CHOK!!
Det viser sig, at opgaven heldigvis er lidt lettere end de tidligere eksamener underviseren har forfattet, så efter ca. 2 timer har jeg svaret på langt det meste, og faktisk HYGGET mig med at skrive eksamen og slå parafraffer op i straffeloven, retsplejeloven, medieansvarsloven og regler fra presseetikken.
Og det kørte faktisk! Lige til jeg når til spørgsmål 4, hvor jeg er MEGET i tvivl om en journalist kunne idømmes vidnepligt under de omstændigheder.. Redningen blev en meget kringlet, juridisk og fancy formuleret udgave af: "jeg ved ikke helt, om resultatet bliver det ene eller det andet af den og den grund. Men alt i alt vil jeg mene, at det ikke er umuligt, fordi forbrydelser som mord og voldtægt har en hård strafferamme". Her fylder det 2,5 linjer, men en hel side i opgaven. Rygdækning hedder det vidst ;)
Nu sidder jeg tilbage med en mystisk mavefornemmelse - har jeg været for hurtig og stirret mig blind på nogle forkerte detaljer, fordi jeg syntes det gik så godt?
Eller gav al min (før første gang i flere år) meget koncentrerede læsning + ultragrundige noter bonus, og derfor føltes det let?
Svaret er: det ved jeg ikke, men hvor er jeg i tvivl, og hvor ville jeg ønske, at jeg vidste hvad det kræver for at få tolv. Eller faktisk, så ved jeg godt hvad der generelt kræves, men hvilke svar der vil give det i denne opgave.. IH!!! :)
