tirsdag den 26. april 2011

5 kilo på 50 dage

Jeg er sprunget på iFORMs fedtforbrændingsplan (med begyndelse fra i går). Udspringet til det ligger her: http://iform.dk/kost/sund-vaegt/braend-5-kilo-fedt-af-paa-50-dage. Det er enormt nemt at følge - de har lavet program for hver dag i ugen og hvordan man skal spise og træne. Man kan se mere her: Egentlig er jeg ret overrasket over, hvor meget madden ligner det jeg plejer at spise. Samtidig er definitionerne dejligt flydende, så man ikke er 100% låst i forhold til hvad man skal købe og spise.



Det går ud på, at man skal spise seks gange i døgnet – det råd har de fleste sikkert hørt før. Det gør man med ca. 3 timers mellemrum. På planen skal der mad i maven kl. 6.30, 9.30, 12.00, 15.00, 18.30 og 21.30(ja jeg tænkte også what?!?!?! Til den sidste).



Samtidig skal der så indarbejdes lidt mere motion i hverdagen, og det skal gøres på en struktureret måde. For at slippe af med flere og de RIGTIGE kalorier ved træningen, er den delt ind i forskellige typer.



Man skal hverdagsmotionere mindst 30 minutter hver dag – fx ved at cykle på arbejde eller gå en tur. Samtidig skal man udnytte alle de motionsmuligheder man får – altid tage trappen, og sørge for at bevæge sig to gange hver halve time i løbet af arbejdsdagen. Den sidste del synes jeg er noget svær at passe ind i dagligdagen som studerende, fordi vi på mit studie er på uni stort set alle hverdage.



Intervaltræning skal indarbejdes 2 gange om ugen. Det betyder 4x4 sæt af intense motionsbidder, med 10 minutters rolig opvarmning og 10 minutters afkøling bagefter. Imellem hvert sæt på 4 minutter skal man løbe lavintenst i 2 minutter.



2-3 timers udholdenhedstræning står også på ugens program. Det gælder langsomt løb eller en powerwalk – der skal være luft til at snakke i kortere sætninger under hele turen. Her skal man forbrænde en masse fedtkalorier, og den slags træning gør åbenbart ikke en mere sulten – netop fordi den ikke tærer på kroppens lille lager af kulhydrater, men fedtet.



Sidst skal der styrketrænes 45 minutter to gange om ugen. Det er meningen, at det skal være med tunge vægte, men jeg planlægger at gøre det herhjemme på fitnessmåtten - uden vægte.



Jeg håber det lykkedes at smide de ekstra par kilo - især dem på maven - og er lidt spændt på hvor let det bliver at holde sig til programmet. I dag er jeg kun faldet i med et lille stykke chokolade fra det påskeæg min mor var så sød at give mig i søndags.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar