tirsdag den 21. december 2010

På juleshoppingskurs

Der sidder hun i toget. Hun observerer de andre passagereres påklædning i detaljen, jakker, sko og især den evige besættelse, taskerne.

Den nyeste really-really-want-to-have er en blanding af Mylberrys Bayswater i cognacfarve med hvide syninger og deres Alexa. Bare uden bæltelukningen, men med skulderremmen. Men det rækker budgettet slet ikke til.

Mens shoppedrømmene flyver gennem hovedet, og Jylland styrter forbi vinduet, vipper foden i technotempo mens fingrene hastigt noterer de sidste gaveideer ned i den lille sorte samsung klaptelefon.

På vej ud af toget stalker dedektivholdet (bestående af pige og mobilkamera) en kvinde med en Bayswater i hånden. Desværre har damen et stort talent for at gemme den fine taske bag en kedelig Name-It pose, så missionen fører dem helt ind i Bruuns Galleri før det endelig skud til sidst er hjemme.

Uopdaget skynder den hemmelige agent sig videre ind i Stadium på udkig efter de første julegaver til kæresten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar